Apple fik historisk stort overskud
USA: Apple slog i seneste kvartal rekord med 74,4 millioner solgte iPhones, hvilket resulterede i et overskud på 18 milliarder dollar, som er det største en virksomhed nogensinde har præsteret. Det skriver Reuters.Overskuddet steg med 37 procent i forhold til samme periode sidste år og slår den tidligere rekord fra Gazprom, som i første kvartal i 2011 fik et overskud på 16,2 milliarder dollar.Apple solgte i perioden for 74,6 milliarder dollar, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til samme periode sidste år.. .