Asus bekræfter ROG Phone 2 med Snapdragon 855+
KORT NYT: Den kommende Asus ROG Phone 2, der lanceres i slutningen af juli, kommer med Snapdragon 855 Plus processoren fra Qualcomm. Qualcomm har netop annonceret den nye processor Snapdragon 855+, der kommer med en clockrate på 2.96 GHz og en 15 procent hurtigere GPU end forgængeren, som er Snapdragon 855. Selvom processoren kun lige er annonceret, så går der ikke længe før, at den første smartphone med den lanceres.